Med Klaviyo’s nylige udrulning af SMS-marketing, åbner der sig en ny kanal for virksomheder, der allerede bruger platformen til e-mail marketing. Dette gør det nemt at integrere SMS som en del af din eksisterende strategi og teste kanalens potentiale. Men hvad er SMS marketing, hvordan kan du sikre, at du får de bedste resultater? Lad os dykke ned i det.
SMS marketing er en direkte kommunikationskanal, hvor virksomheder kan sendemålrettede beskeder til deres kunders mobiltelefoner. Disse beskeder kan bruges som en til en eksklusiv kanal til loyale kunder eller til at sende tilbud samt anden relevant information. Med en åbningsrate på op til 98%, og klikrater +20% er SMS en utrolig effektiv måde at nå dine kunder på. Dette gør sig især gældende under kampagne højtider som Black Friday og Jul, hvor email inbakken ofte er oversvømmet med tilbud fra konkurrenter - Her er SMS som kanal mindre oversvømmet.
Inden du går i gang, er der flere vigtige faktorer at tage højde for:
Med en åbningsrate på +90%, og klikrater på +20% er SMS en utrolig effektiv måde at nå dine kunder på. SMS marketing giver ofte hurtige resultater, især når det bruges til tidsfølsomme tilbud og kampagner. Med en højere åbningsrater og klikrater end e-mail marketing kan SMS-marketing hurtigt øge konverteringsraten. Derudover er responsraten på SMS beskeder også generelt højere, da kunder ofte føler, at SMS’er er mere personlige og kræver handling.
Forvent derfor at en SMS kampagne, sælger ligesom eller endnu bedre end en god kampagnemail/nyhedsbrev.
Eksempel på kampagneperformance ifbm. SMS kampagne udsendelse:
For de brands vi arbejder med ser vi rigtig gode resultater på følgende vinkler:
Tilbudskampagner
Pre-launch eller product launch
Begivenshedspåmindelser såsom liveshopping
Konvertér dine bedste email kontakter til SMS permissions ved at gøre det eksklusivt eller ved at give en gulerod. Du kan bl.a. bruge denne øgede data-indsigt til også at indsamle yderligere datapunkter på dine kunder såsom fødselsdato, så du kan sende særlige fødselsdagstilbud.
Første skridt i databerigelsesprocessen er at få subscribers til at ønske at dele mere information. De oplysninger, vi gerne vil indsamle i dette tilfælde, er:
Der er mange måder at få folk til at tilmelde sig. En måde er med øjeblikkelig virkning som nedenstående eksempel (lover et gavekort). En anden måde ville være at liste de fremtidige fordele ved at melde sig ind i "SMS/loyalty klubben". Dette vil give mindre volumen end gavekort, men få det til at virke mere eksklusivt og vil ikke devaluere brandet gennem rabatter. Vi anbefaler at oprette en Typeform formular til at indsamle dine SMS permissions, såfremt du ønsker at konvertere dine eksisterende email kontakter, til også at kunne kontakte dem på SMS.
- Typeform eksempel
Du kan også benytte SMS marketing i flows (det sendes selvfølgelig kun ud til dem du har permission på). Her kunne det særligt give mening at teste det af i jeres post-purchase flow ifbm. at indsamle anmeldelser på fx. Trustpilot.
Det giver også rigtig god mening at teste i birthday flows, såfremt du har indsamlet kundernes fødselsdato (som typeform eksemplet ovenfor), for at give en endnu mere personlig lykønskning.
Man kan selvfølgelig også kunne bruge det i mere kommercielle flows som retargeting, velkomst flows mv. Men dette vil jeg kun anbefale til virksomheder der konkurrerer meget på pris og tilbudskampagner.
Vil du have hjælp i stedet for at sidde med det selv? Ræk ud til mig på mark@algorize.dk så kan vi tage en uforpligtende dialog.